Nysgerrige spørgsmål

Lytter vi overhovedet?
De fleste mennesker kender tendensen til ikke rigtig at lytte efter i samtaler med andre. Måske fordi vi tænker på noget andet, men ofte også fordi vi konstant overvejer, hvad vi selv kan sige, så snart den, vi ”lytter” til, holder sin næste vejrtrækningspause. Og det, vi så siger, er ofte mere et udtryk for vores egne tanker og associationer, end at vi faktisk har lyttet til, hvad der blev sagt. Altså en grundlæggende egocentreret tilgang til samtalen frem for et ærligt ønske om at lytte og forstå.

Denne type samtaler giver typisk ikke den, der taler, en oplevelse af at blive hørt og forstået, men vækker en frustration – særligt når det er noget vigtigt, personen forsøger at kommunikere.

Faren for ikke at høre rigtig efter er måske ofte ekstra stor i vores familier, fordi vi ofte tænker, at vi jo kender hinandens tanker, følelser og motiver. Det er nemt at ende i fastlåste billeder af hinanden, og så forsvinder nysgerrigheden.

Nysgerrighed åbner os op
I vores familier er der utrolig meget godt at vinde ved at lære at lytte ordentligt til hinanden. Når vi føler os lyttet til, opstår relationel tryghed, og vi åbner os op og føler os værdsat. Når et andet menneske giver mig udelt opmærksomhed, kan jeg ofte pludselig bedre mærke mig selv. Alene det at få lov at fortælle giver mig nye perspektiver på mig selv. Nye indsigter og måske også følelser dukker op til overfladen. Måske ender vi med at opdage, at sagens kerne egentlig handler om noget helt andet, end vi forestillede os.

Hjerneforskningen peger på, at det tager vores hjerner mere end 45 sekunder at få fat i emner, som ikke er faktabaserede, men er af mere eksistentiel eller følelsesmæssig karakter. Når vi stiller nysgerrige spørgsmål, giver vi den, vi lytter til, tid til at få ordenligt fat i emnet og åbne det op.

Bryd vanen
En enkel måde at udfordre den dårlige vane med ikke rigtig at høre efter er at stille mindst to uddybende og nysgerrige spørgsmål, inden man begynder at kommentere på, hvad nogen siger. Altså at spørge dybere ind til det, som er blevet sagt, for at få en større forståelse for personens tanker, følelser og livsverden.

Hvilke nysgerrige spørgsmål, der er relevante, afhænger naturligvis af den konkrete situation, men kunne være spørgsmål som:

• Hvorfor er dette vigtigt for dig?
• Hvad ville du ønske, at der var sket i stedet for?
• Hvilke følelser knytter sig til dette?
• Har du tænkt andre tanker om dette?

Det kræver ofte stålsat vilje at høre ordentligt efter, når andre siger noget. Men vores relationer og familier vokser, når det lykkes.

Måske er der en hemmelighed i, at mennesker er skabt med to ører og kun én mund.